VORES ITALIENSKE FEBER

 

 

September 2012 - På kokkeskolen DUE PAPAVERI i Pavullo i Italien


En skøn & uforglemmelig oplevelse 60 km. fra Bologna lufthavn - langt ude på landet.

Her ligger Charlottes dejlige kokkeskole

Vi sender vores varmeste anbefaling.. Et unik sted som bare skal opleves..

 

www.duepapaveri.com

 

Marts 2011 -  Så er vi blevet importører af vin fra Rosora

 

 

Vi har lavet et lille vin import firma, som importerer den dejlige vin fra Le Marche (vingården Priorie & Galdelli)

 

www.vidunderligvin.com

 

Skøn og lækker vin - skal smages :-)

Bestil et italiensk vinaften arrangement incl. 5 retters menu & italiensk vin fra ovenstående vingård.  

Mulighed for at købe vinen og olien bagefter - se mere på hjemmesiden www.vidunderligvin.com

 

Okt. 2010 - Jonny på arbejde i vinmarkerne i Rosora 

 

 

Jonny nede og arbejde i 2½ uge i Rosora. Har kravlet i oliventræer, har plukket druer, hentet mad-kastanjer i skoven. Boet på et B&B med udsigt til alle vinmarkerne.

En fantastisk oplevelse for livet.

 


August 2010 - Vinsmagning med vinbonden selv og hans kæreste

 

 

Vinbonden og hans kæreste kom til DK for at holde vinsmagning.
Vi havde arrangeret vinsmagningen og Andrea og Michele kom med italiensk brød, den skønne olivenolie, den fantastiske hvid og rødvin
Næsten som at være der. Vi var 26 personer og det var en super oplevelse.

 

 

Maj 2010 - På besøg i Rosora hos vinbonden og hans familie

En fantastisk oplevelse i Rosora. På besøg hos Andrea, Michela og familien i Rosora. En familie som knokler fra tidlig morgen til sent

aften. Alle hjælper hinanden og sikke dog en energi de alle lægger

for dagen.

Rosora ligger i regionen Le Marche ca. 230 km. syd for Rom.
Byen ligger ude på landet. Et fantastisk frodigt område.

 

Læs mere på hjemmesiden : http://www.prioriegaldelli.it/Home.html

 

Se billederne fra Rosora : http://picasaweb.google.dk/fotodidorthe/Rosora02?authkey=Gv1sRgCOvFu9e5gbDP9wE&feat=directlink


 

Maj 2010 - Rosora kalder

 


Så er jeg snart rejseklar... Skal ned og nyde Rosora i 5 dage.

Skal bo hos Andrea , Michela og deres familie. Jeg glæder mig helt vildt til at møde dem alle igen. Det blir´ igen nødvendigt at bruge mine italiensk kundskaber, for det er eneste talte sprog i denne by :-)

 

Skal iøvrigt starte til Italiensk igen til august. Det blir´ så fantastisk at

komme igang igen.

 

 

 

2. marts 2010 - Værtsfamilie for endnu en udvekslingsstudent - Eugenia 17 år

 

Eugenia er flyttet ind hos os. En glad udvekslingsstudent som skal bo hos os i 4 måneder. Hun har tidligere boet hos en anden familie,

men vi har sagt ja til at ha´ hende boende indtil hun slutter sit år i DK

til sommer. Den første uge hos os, har hun lært at tage bus og tog til skole, hun har vist os hendes fremragende mad kunstner,  og hendes store hjælpsomhed og så har hun været i shoppecenter.. Vi glæder

os til at lære hende endnu bedre at kende. En glad og smilende udvekslingsstudent

med et klogt hoved. Hun taler næsten flydende dansk. Det er så flot.  

 

Januar 2010 - Miniværtsfamilie for Federica

Så har vi igen valgt at være miniværtsfamilie for en italiensk

udvekslingsstudent -  Federica. En festlig studerende, som endte

med at lære lidt om det danske diskoliv. Mads fik lokket hende
med på disko - og sikke en oplevelse. En glad teenagepige, hvis 

yndlingsbeskæftigelse er at shoppe..
Hun var meget vild med København.

 

 

Nytår 2009 - besøg fra Rosora.

Vinbonden Andrea og hans kæreste fra Rosora er på besøg.

4 skønne dage med dem. De havde medbragt skøn hjemmelavet

vin og olivenolie. For pokker en fantastisk oplevelse..

Mon ikke Jonny ender i Rosora som halv vinbonde ? Nu må vi se :-)

Jeg fik igen øvet mig i alt det italienske. Som sædvanlig er spisebordet herhjemme fyldt med alle mine italienske studiebøger/ordbøger :-)

 

Oktober 2009 - forsinket bryllupsrejse i gave

 

Forsinket bryllupsrejse. Gave fra venner og familie.
Rejse til Casa Danese i Rosora - ca. 238 km. fra Rom
Fantastiske oplevelser - har talt en masse italiensk - mødt en masse italienere og danskere.
Fik arrangeret en vinsmagning for 8 danskere. Vi blev inviteret indenfor hos Andrea, en passioneret vinbode på 23 år fra Rosora. Fik smagt en masse skøn vin fra hans vingård. Skal ses og opleves.

 

September 2009 - Kontaktfamilie for Alessia - en udvekslingsstudent fra Midt Italien

 

Så er vi blevet kontaktfamilie for Alessia . For pokker endnu en utrolig rar udvekslingsstudent på 17 år. Hun skal være her indtil sommeren 2010.  
Hun knokler for at lære dansk. Vores ene søn har lært Alessia en masse frække ord, og dem nyder hun også at øve sig på.

Alessia er meget dygtig i køkkenet og vi har flere gange nydt hendes italienske kundskaber..

 

 

Pinse - maj 2009

På besøg i Cazzago.
Boede hos Cosimo og Mariateresa - herlig pinseferie

 

Miniværtsfamilie - Jan 2009 for endnu en udvekslingsstudent - Riccardo

 

Vi har valgt at være miniværtsfamilie 1 uge for Riccardo. Til vores store overraskelse snakkede vi dansk sammen hele ugen.
Til International buffet hos AFS, underholdt Riccardo og Elisa bl.a med skønsang og guitar spil.
Elisa og Riccardo havde lavet mad sammen : Pizza med de

italienske farver og tiramisu ( en meget kendt italiensk dessert.) 

September 2008 - Roma

 

Kæreste ferie til Rom.
4 dage i det skønne Rom. Vi boede på et hotel tæt på Peters Pladsen.
Se www.domuscarmelitana.com
Skønt og lækkert hotel..

 

 

 

 

Kontaktfamilie for en ny udvekslingsstudent  - august  2008 - Elisa fra Ziano di Fiemme

 

Vi har valgt at være kontaktperson for en udvekslingsstudent fra

Nord Italien - Elisa.
For at være kontaktfamilie, skal vi mødes med Elisa ca. 1 gang månedtligt. En skøn teenager og hvor har vi haft mange fantastiske oplevelser med hende.

Sidste besøg var på en café på Frederiksberg. Hun havde lavet en skønt billede til os med mange skønne minder..

 

Pinse - maj 2009

 

På besøg i Cazzago.
Boede hos Cosimo og Mariateresa - herlig pinseferie

Juli 2008

Så er Marco taget hjem igen til hans "rigtige" mama
Han rejste d. 8. Juli sammen med Fabrizio, storebror, og Milo, hans bedste ven. De nød den sidste uge på Roskilde Festival.
Nu starter hverdagen igen dels for Marco og hans familie og dels for frøerne.

Artikel om det at være udvekslingsstuden - 22. Maj 2008

En oplevelse for livet .....

Bladet kulør har lavet en artikel i Maj udgaven af bladet omkring det at være udvekslingsfamilie.
Super oplevelse. Bladet kan hentes gratis hos SPAR, KVIK SPAR.
Læs mere om at blive udvekslingsfamilien ved at klikke her: http://www.afs.dk

Jeg arbejder på at lægge artiklen ind på siden her..

Søndag d. 11. maj 2008

 

Ja tiden går og nu er det så blevet Maj måned. Marco er begyndt nedtællingen. Det stresser ham vist lidt at han snart skal hjem. Der er mange ting han skal nå endnu  Vi har netop holdt en dejlig konfirmation for Mads, hvor alle - også Marco havde fået nyt smart tøj... Konfirmation i DK er noget anderledes end i Italien, men Marco er jo glad for fester, så trods forskellen på måden af afholde disse fester på, så faldt Marco hurtigt til.
Nu er det snart eksames tid og Marco skal op til forskellige eksamer både mundligt og skriftligt. Vi blev interviewet i et blad som hedder Kulør, hvor jeg som Exchange Mamma skulle fortælle om familiens oplevelser som værtsfamilie. Bladet udkom d. 5. maj. En rigtig "godt skrevet" artikel og en sjov oplevelse ikke mindst da vi skulle stille os op og lave hjemmelavet pizza sammen mens fotografen for rundt og tog billeder.

Mandag d. 1. februar

 

Så er julen ovre. Vi havde en skøn jul fuld af danske ( & italienske) traditioner. Jeg havde købt en italiensk pandora kage, som Marco var meget vild med. Flæskestegen, sovsen og de hvide og brune kartofler var også det store hit :-) .. Der var dans rundt om træet og naturligvis en masse skønsang fra hele familien ude i haven. Træet var der ikke plads til indendøre da vi var 20 familiemedlemmer juleaften, derfor dansede vi i haven. Der blev delt gaver ud og alle var glade og tilfredse. En skøn, dejlig og absolut uforglemmelig aften. Nu er vi i januar og vejret er lidt trist. Marco har travlt med venner, skole og en masse spændende aktiviteter med AFS. Han har lige været i Jylland 1 uge og bo hos en anden familie. Det er vores indtryk at det har været en herlig oplevelse. Han har haft en af de jydske udvekslingsstudenter med herhjem til mad og overnatning. Vi glæder os til forår... Næste weekend er der vinterlejr med Fastelavn. Vi holder selv fastelavn d. 10. feb. så skal vi slå katten af tønden og spise fastelavnsboller sammen med familie, venner og udvekslingsstudenter Marco kender.

Jul 2007

 

En stor fornøjelse for alle at have Marco boende.
Det går rigtig godt. Vi tvinger ham til at tale lidt dansk men der er altså mange svære ord og vi taler bare så hurtigt. Det fungere godt mellem Mads, Sisse og ham, og ja de opfører sig som "rigtige" søskende på godt og ondt - he he  
Dette billede måtte bare på siden. Det får bare smilehullerne frem

Julen står for døren og jeg er sikker på at Marco vil elske dansk jul, specielt set i lyset af at han er et rigtigt madøre... Så det bliver super med al den danske skønne julemad, julekager, gløgg, juleøl der venter forude. Specielt TUBORG JULEBRYG har han fået en forkærlighed for

 

 

Udvekslingsstudent fra Trento - August 2007

 

Så er vi hjemme fra Italien.
Vi har besluttet at få en udvekslingsstudent fra Italien så ham skal vi hente. Han har boet hos en anden familie i Tåstrup mens vi var på ferie.
Han hedder Marco og han er 17 år.
En utrolig herlig fyr , frisk og fuld af energi. Går i 2.G i et dansk gymnasium. Han klarer sig utrolig godt.
Det gir´ alle så meget at have Marco her. Han skal bo hos os 1 år.
Han er en del af familien - faktisk som at få et barn mere til flokken.
Vi er nået til oktober og han har nu været her i 3 måneder.
Han taler ikke så meget dansk, mest engelsk, men vi forsøger lidt hver dag. Vi har været i Legoland. Det var en stor fornøjelse. Vi taler engelsk, dansk og italiensk. Så en 3 sproget familie er ikke så ringe endda
Marcos livretter : Salame, camebert, æblejuice, icetea.

Sommerferie uge 32-33 ved Gardasøen

 

Så er vi nået til sommerferie.
Alle har ferie og vi har besluttet at tage på campingferie ved Gardasøen.
Så dejligt. Lige ned til Gardasøen.
Vejret er meget varmt og vi er i poolen hverdag.
Steffen og Michella er med os den første uge. Vi bor alle i mobilhome og trods den trange plads, så går det faktisk rigtig godt.
Vi er også på besøg hos vores italienske venner som igen har arrangeret dejlig italiensk frokost + aftensmad. De er bare så gæstfrie
En dejlig og skøn ferie.

Maj 2007

 

Går til Afsluttende Italiensk Eksame og får et 10 tal efter ny skala.
Det har bare været hele besværet værd. Jeg har studeret alt hvad jeg kunne og det har været rigtig spændende. Så det var en dejlig afslutning - en afslutning som jo blot er en begyndelse på noget mere. Jeg vil helt sikkert læse videre så jeg kan blive endnu bedre til at klare mig på italiensk.

 

Sprogskolen - Firenze Maj 2007

 

Det er med blandede følelser at jeg står i lufthavnen og skal sige farvel til familien. Det er både glæde og savn på en gang.
Jeg bor hos Nicoletta Landi i Firenze - ca. 10. minutters gang fra skolen.
Jeg går i skole på Leonardo di Vinci lige i centrum af Firenze.
Link til flere billeder fra min tur klik på linket : http://picasaweb.google.co.uk/fotodidorthe/StudieturTilFirenze

Jeg slutter opholdet med en test og får 92 ud af 100 rigtige.
Så det er en meget tilfreds italiensk studerende der tager hjem igen efter 2 uger i Firenze. Jeg har haft så mange skønne oplevelser. Set så mange spændende ting hernede, og mødt masser af spændende mennesker fra hele verdenen.

Vinterferie 2007

 

Mads og jeg beslutter at tage på et lynvisit til Cazzago.
2 billige flybilletter til Milano og videre med toget til Cazzago.
Vi bor hos Roberto og Sandra.
Vi bliver som sædvanlig forkælet og vi har 3 skønne dage her.

Nytår i Italien (Capodanno 2006 ) a Cazzago

 

Familien Frø tager til Cazzago til nytår. Vi holder en skøn og dejlig nytårsfest for 35 personer. De 4 er danske resten er italienske
Alle har taget retter med som skal være en del af en fælles "primo piatto" altså en slags forret.
Bagefter er der lækkert grillet kød og forskellige italienske specialiteter.
Inden Secondo piatto ( altså grill menuen) starter nogen på en slags kædedans.. Der er bare gang i den..
Jeg beslutter at holde en tale på italiensk - fantastisk . Iflg. Jonny er der ikke et øje tørt. Jeg syntes bare jeg har så stor en taknemmelighed i mig overfor disse skønne mennesker, som i den grad har åbnet deres hjem og hjerter for os. Dette er svært at udtrykke når man ikke kan tale sproget  flydende endnu.
Kl. 24.00 er der champagne - dog ikke så meget fyrværkeri.. Ok med mig.

40 års fødselsdag - italiensk fest i Danmark - august 2006

 

Jeg fylder 40 år.. Jeg vælger at holde en stor italiensk fest.

Røde og hvidternede duge. Chianti vin flasker som lysestager. En stor 4 meter hjemmelavet condol som skal være til al maden som en slags buffet.
Loftet er fyldt med vasketøj i alle afskygninger.
Alle gæster skal medbringe en italiensk ret. Der er italiensk salame + brød til forret og desserten står på italiensk is fra en lejet italiensk isvogn.
Så fantastisk og gennemført.
Jeg havde et stort ønske - og det var at alle samlede ind så jeg kunne komme på sprogskole. Dette ønske fik jeg opfyldt.

14 dage i Firenze incl. flybillet og ophold hos en italiensk familie.
Skønt, dejlig og uforglemmelig gave. Den vil altid være i mit hjerte.

Maj 2006 - Cazzago prima volta

 

I Maj 2006 ringer jeg til Anita og Sergio og forsøger at fortælle at jeg vil købe en flybillet og komme ned og besøge dem weekenden efter.
Det gør jeg .. De henter mig ved stationen
(gu´ved hvordan vi fik kommunikeret det )

(Questo foto é di Lago Iseo l´estate 2007 - bella vista di Lago -  Dorthe e Anita )

Marts 2006

 

Studietur til Bologne med hele klassen.
Her går det i al sin enkelhed ud på at tale og tale og tale italiensk iflg. vores lærer Charlotte.
Den hoppede jeg også på , ihvertfald den første dag, da jeg falder i snak med en ældre mand på en bar. Efter 5 min. finder jeg ud af at han kun er ude på en ting..... ØV ØV - Jeg ville jo bare lære at tale lidt italiensk ...

Studietur til Bologne - september 2005

 

Jeg starter på HF B niveau i Italiensk i September 2005.
Samtidig kommunikerer jeg via e-mail til den Mariateresa som kan tale tysk. Jeg skriver på tysk til hende og hun svarer tilbage på tysk og så oversætter jeg videre.
Det bliver kun små korte e-mails og ofte er der langt i mellem..

Jeg bruger meget tid på læse italiensk.
I Marts 2006 tager jeg med min italiensk klasse til Bologne. Fantastisk oplevelse. Vi får besked på at vi bare skal tale italiensk alt hvad vi kan - og det prøver jeg så på.

I Maj 2006 ringer jeg til Anita og Sergio og forsøger at fortælle at jeg vil købe en flybillet og komme ned og besøge dem weekenden efter.
Det gør jeg .. De henter mig ved stationen (gu ved hvordan vi fik kommunikeret det

 

Venezia - januar 2006

 

Jonny og jeg tager på kæreste ferie i Venedig.  4 dage helt alene i det skønne Venedig.

De fleste dage småregner det, men en enkel dag kan vi sidde lige ned til "Canale Grande" og nyde en kop varm rødvin (næsten som dansk gløgg) .
Her kan vi så sidde og nyde udsigten af condoler som kommer sejlende og en smuk vintersol som varmer lidt ned på vores kolde fingre :-)
Vi havde medbragt 5 kg. fuglefrø ( Jonnys ide) og ih hvor blev fuglene på Marcus pladsen lykkelige... (Billede er på vej )

En skøn og herlig ferie.

 

Italiensk feber starter - Bornholm sommer 2005

 

Vi beslutter at tage til Bornholm i 3 uger.
Første uge er jeg alene de første 4-5 dage. Vi bor på Gæstgiver gården i Allinge. Et fantastisk sted hvor vi har været før.
Anden uge bor vi i en af deres ferielejligheder sammen med Familien Grøn.
En skøn & herlig uge.
Den sidste uge beslutter vi at bruge på en campingplads i Gudhjem - Sannes familie camping.
Vejret er rigtig dårligt, værelset er alt for lille 6 m2. Der er proppet og meget lidt plads til familien, specielt set i lyset af at vejret er så dårligt.
Vi havde satset på at skulle i poolen men det var temmelig koldt.
Første dag beslutter fru Frø at lave pandekager i det lille campingkøkken.
Anden dag beslutter Fru Frø at lave hjemmebagte boller. Jeg finder en lille plads i det lille fælles campingkøkken.
Mens jeg står her og hygger mig i tørvejr med mine boller, kommer en flok af italienske kvinder ind af døren. De har hele udstyret med - lige klar til at påbegynde deres aftensmad :-)

Vi kommer i snak. De glor beundrende på mine boller og de får en smagsprøve. Desværre er det lidt svært at kommunikere med dem, idet kun en af dem taler tysk, de andre taler kun italiensk.

Da vi er færdige med vores boller er der ca. 12 stk. tilbage. Jeg beslutter at pakke dem ned i en pose og så give dem til disse italienere. Efter en ½ times tid lykkes det mig at finde en af dem. Hun inviterer mig over i deres "hjem" og her er så samlet 19 italienere. Jeg bliver inviteret på te, kaffe, grappa, kage, frugt og meget mere. 
Vi forsøger at tale på engelsk, dansk, tysk og bla. fortæller de mig at de har problemer med at finde veje. Jeg fortæller dem at jeg vil give dem min Kraks vejviser over Bornholm og det bliver de meget glade for. Faktisk bliver de så glade så de inviterer hele familien på middag næste aften.
Jeg går tilbage til resten af familien og fortæller om mine sjove oplevelser.

Vi kommer til den mest fantastiske middag næste aften. Først tror Jonny at jeg har hørt forkert fordi de alle sidder derovre og ser ud som om at der er begyndt. Men det var de ikke. De ventede såmænd bare på deres "gæster".

Vi fik serveret alverdens italienske retter. Så fantastisk. Der manglede ikke noget. Det var næsten som at være der .

Vi udvekslede adresser og her startede min "italiensk feber" så....
og her fik vi så nogle uforglemmelige oplevelser som vi alle kan tænke tilbage på...

 

 

 

 

Dorthe F. Petersen © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use

www.mammafrog.dk